20. december 2018
TILBAGE TIL FORSIDEN

Hvad er UHM

UHM står for Unghundementalbeskrivelse, og det består af en række momenter, som man gennemgår med sin hund - en slags bane med udfordringer, hvor man vurderer hundens reaktioner.

En UHM ligger i Dansk Kennel Klubs regi men arrangeres af de forskellige raceklubber. Det er en super hyggelig dag, hvor vi lærer et og andet om vores egen hund, og ser hvordan andres hunde reagerer. Vi snakker om hundenes reaktioner, hygger med morgenmad eller frokost, og man kan også få nogle kloge ord med på vejen fra beskriverteamet, som består af en teamleder og nogle beskrivere.


3. Jagt
Nakfa løber efter "byttet" på en lille lure coursing bane.

- - - - - - - - -

MOMENTERNE:

1. Kontakt
Hundens evne til at tage kontakt eller afvise kontakt til en venlig, fremmed person og lade sig håndtere.

2. Leg
Hundens evne til at engagere sig i leg samt evnen til at samarbejde.

3. Jagt
Hundens evne til at forfølge og evt. fange et bytte (lille lure coursing bane).

4. Aktivitetsniveau
Hundens evne til at fungere under passivitet, når en forventet oplevelse udebliver.

5. Overraskelse - bevægelse
Hundens spontane reaktion på en visuel overraskelse (kedeldragt der pludselig trækkes op i luften).

6. Overraskelse - lyd
Hundens spontane reaktion på en kraftig, langstrakt lyd (pludselig lyd af kæde mod metalplade).

7. Revir
Hundens reaktion på ukendtes indtrængen på dens revir (to spøgelser der kommer til syne på afstand).

8. Skarp lyd
Hundens reaktion på en høj, skarp lyd (pistol skud).

- - - - - - - - -

Det er super godt for hundeejeren at få lidt mere at vide om sin hunds reaktioner i forskellige situationer, og det kan bruges fremadrettet til træning og til forebyggelse af forventede situationer.

Det er også godt for opdrætteren at få et mentalt indtryk af et helt kuld i forhold til det videre opdræt.

I kan læse om UHM i denne artikel og der er også en beskrivelse af UHM på Dansk Kennel Klubs side.

Og så er I velkomne til at kontakte mig (Lena) for mere information via messenger, eller tlf. 30 23 14 50 (ring eller sms) eller e-mail til lena@hazinas.dk.

Her er nogle fotos af vores 6th kuld (dem der bor på Sjælland) fra UHM-Øst i foråret 2014:


6. Overraskelse - bevægelse:
Cita ser kedeldragten an, som blev trukket hurtigt op af én af beskriverne.

6. Overraskelse - lyd:
Filly går selv hen og undersøger, hvor den høje lyd kom fra.

7. Revir:
Annette og Ajabu hilser på ét af de to spøgelser.

Hele Hazinas' øst-hold.
Fra venstre: Cita, Ajabu, Courtney, Nakfa, Bandji, Fahari og Filly.

Det var faktisk dagen før kuldets 2 års fødselsdag, at de var oppe til UHM.
Så der var én der havde lavet en flot hundelagkage, som hundene fik lov til at spise bagefter:


Pølse og leverpostejmad lagkage - "2 år Hazinas 6th"

Her kaster hundene sig over lagkagen - den må virkelig have været god :)

 

Copyright 2017 Kennel Hazinas. All rights reserved.