|
|
Opdateret 6. juni 2011
| Hazinas 2nd Izibu |
|
|
| Dansk Champion Københavner Vinder 2007 Luxembourg Veteran Champion |
Data: Født: |
29. april 2002 |
|
|
| Far: | NLCH BCH INTCH Jockular Borus Kabisa | ||
| Mor: | DKCH Kijasaman Gukatiwa of Djungelkatten | ||
| Højde: | 66 cm | ||
| Farve: | Rød hvede | ||
| HD (hofter): | A (fri) | ||
| AA (albuer): | 0 (fri) | ||
| Tænder: | Fuldtandet og korrekt saksebid | ||
| Mentaltest: | Zibu har gennemgået DKK's unghundementaltest og er påvist skudfast. | ||
Titler: |
DKCH (Dansk Champion) |
||
Klubtitler (RRK): |
Årets Åbenklasse Tæve 2004 |
||
| Lydighedsprøver: | DKK Hvalpemotivation, 2002 - Bestået med 70/70 point DKK Unghundemotivation, 2003 - Bestået med 69/70 point DKK Kørekort til Hund, 2003 - Bestået Bronze niveau DKK Kørekort til Hund, 2004 - Bestået Sølv niveau DKK Kørekort til Hund, 2004 - Bestået Guld niveau Se Zibu's lydighedsside |
Se flere fotos af Zibu her
Zibu's stamtavle Zibu's udstillingsresultater
Zibu's kuldsøskene
LIDT OM ZIBU:
Zibu kommer fra Tiwa's andet kuld, med Jockular Borus Kabisa som far. Zibu adskilte sig lidt fra sine søskende ved 4-5 ugers alderen, idet hun altid var sammen med Tiwa. De sidste uger vi havde hvalpene, var Tiwa og Zibu nærmest uadskillelige, og når vi kom hen til hvalpene, var Zibu næsten altid den første hvalp på banen for at hilse på os.
Da vi besluttede at beholde én af hvalpene, dels fordi vi syntes der var god udstillingspotentiale i kuldet, men også fordi vores gamle Suki fyldte 11 år, og tanken om kun én hund i huset ikke tiltaler os særlig meget, så faldt valget på Zibu ... men det er nok mest sandfærdigt at sige, at Zibu valgte os!
Zibu's dejlige milde temperament og enormt venlige og glade væsen er en ren fornøjelse. Hun er blevet "Mors Hund", dels fordi det er mor, der træner hende, og dels fordi mor gik hjemme ½ år på barsel med lille Nikolai, det første halve år af Zibu's liv. Så de to er rigtig blevet "pot og pande" synes de andre i familien (også de 4-benede!). Men sådan er det nu bare engang!
Zibu elsker at ligge og hygge sig foran pejsen sammen med Tiwa og Suki. Her kan de få timer til at gå med at slappe af .... og sove! Men hun elsker også at løbe ude i naturen og lege med Tiwa ... eller hvem der nu er i nærheden.
Zibu har gået til lydighedstræning på Dansk Kennel Klubs træningsplads i Vig, (Region 2), hos Marlene og Gitte. De er begge to yderst kompetente hundetrænere, som forstår at gøre det til en rigtig hyggelig træningsplads, hvor alle har det sjovt - ikke mindst hundene! Zibu har med bravur bestået hvalpemotivationsprøven og bagefter unghundemotivationsprøven. Den 7. september 2003 bestod Zibu (sammen med sin mor) Dansk Kennel Klubs "Kørekort til hund - Bronze niveau" og søndag den 1. august 2004 bestod hun Sølv niveau. 24. oktober 2004 bestod hun Guld Niveau. Det er en ren fornøjelse at gå til træning med Zibu. Hun er villig og synes det er mægtig sjovt - så længe vi altså ikke laver visse øvelser mere end 2-3 gange! Man lærer hurtigt at fornemme, hvornår ens Ridgeback ikke kan se "fidusen" længere ved en øvelse. Men det har nu heller aldrig været meningen, at Ridgebacken skulle være en cirkushund. Der skal være fornuft bag handlingerne!
Zibu bliver også udstillet og det går rigtig godt. Hun blev Dansk Champion i april 2006. Den 15. september 2007 tog hun titlen KBHV07 (Københavner Vinder 2007). Og i marts 2011 tog hun titlen Luxembourg Veteran Champion.
Zibu har fået et kuld hvalpe, nemlig Hazinas 4th-kuldet - 4 drenge og 3 piger. Én af drengene, Hazinas 4th Ajabu (kaldet Gaius), bliver flittigt udstillet, og Gaius blev Dansk Champion meget kort tid efter hans 2-års fødselsdag. Og én af pigerne, Hazinas 4th Tafika (kaldet Fika) bliver også udstillet flittigt. Hun blev Årets Tæve i 2008 og har også en række andre Årets-titler. Fika mangler 1 Certifikat for at blive Dansk Champion. Fika er mor til Hazinas 5th-kuldet .
Zibu fyldte 8 år den 29. april 2010, og det betyder, at hun kan kalde sig veteran. Men vi ligger ikke på den lade side af den grund. Tværtimod! Vi deltager flittigt i udstillinger, og selv om Zibu er blevet veteran, placerer hun sig stadig i toppen. Den 19. marts 2011 blev hun Anden Bedste Tæve på Malmø International - kun slået af den svenske tæve Scilla som blev Anden Bedste Tæve på Crufts i år. Den 2. april blev hun Tredje Bedste Tæve i Tønder. I Luxembourg den 27. marts blev Zibu Bedste Veteran Tæve og fik titlen Luxembourg Veteran Champion. Og den 3. april udstillede vi for første gang i Tyskland, hvor Zibu blev Bedste Veteran Tæve og fik både sit første klub veteran certifikat og sit første tyske veteran certifikat. Så der er fuld gang i vores udstillingsliv.
