(Klik på lidelsen for mere info - Kilde: Netdyredoktor.dk)
HD-graderne opdeles i dag i fem grupper, nemlig A, B, C, D og E, hvor:
A er uden tegn på HD (HD-fri)
B er en overgangsfase mellem HD-fri og mild grad af HD
C er en mild grad af HD
D er middelsvær grad af HD
E er svær grad af HD
Den nye HD-skala kontra den gamle:
Før den 1. april 2000 blev HD bedømt efter en 10-trins skala, nemlig A1, A2, B1, B2, C1, C2, D1, D2, E1, E2 og det var i Rhodesian Ridgeback klubbens regi kun tilladt at avle på hunde med HD-bedømmelserne A1, A2 og B1 (HD-frie). De efterfølgende trin (B2 til E2) udgjorde HD fra mild til svær grad, og dem måtte man ikke avle på.
Den 1. april 2000 trådte den nye 5-trins skala i kraft i Danmark og i klubbens regi må man i dag avle på hunde med HD bedømmelserne A og B. (jævnfør Rhodesian Ridgeback Klubben's Etiske Regler). Man skulle således tro, at de gamle trin A1, A2 og B1 svarer til de nye trin A og B, i begge tilfælde de to grupper som måtte/må bruges i avlen, men dette er ikke tilfældet. Dansk Kennel Klub oplyser nemlig følgende i deres medlemsblad "Hunden" nr. 3, marts 2001, side 18:
"De bedste B1 hunde bedømmes nu som A-hunde, og de dårligste B2-hunde som C-hunde. I B-gruppen ligger de hunde, der repræsenterer en overgangsform mellem absolut fri for HD og egentlig HD."
Konklusionen er, at B-gruppen består af de dårligste B1-hunde og de bedste B2-hunde. Det vil sige at "de bedste B2-hunde" indgår i avlen i dag. Ved at bruge en B-hund i avlen kan vi ikke være sikre på, om det er en hund fra den dårligste del af B1 eller en hund fra den bedste del af B2. Den seriøse opdrætter vil således aldrig bruge to B hunde i sin avl, men kun bruge en B-hund i kombination med en A-hund. Dansk Kennel Klub pointerer, at det bedste selvfølgelig er at bruge to A-hunde. Vi har derfor selv valgt at stramme op om reglen ved udelukkende at bruge hunde med HD-status A efter de nye regler (og A1, A2, B1 efter de gamle regler).
Værd at vide:
Ved valg af hund fra udlandet til parring, skal man være opmærksom på, at Dansk Kennel Klub har nogle uhensigtsmæssige tolkninger af udenlandske HD skalaer. Den hanhund som vi brugte til vores andet kuld, har stående på sit HD-certifikat den hollandske HD-status TC og FCI-status B1. Da Dansk Kennel Klub (som er medlem af FCI) i dag oversætter det hollandske TC til B, vil "vores" hanhund repræsentere en gruppe som inkluderer de bedre B2 hunde. Dette er jo temmelig misvisende da han er fotograferet inden den nye 5-trins skala trådte i kraft (da han var 1½ år), med FCI-resultatet B1. Og som 2-årig blev han oven i købet røntgenfotograferet i Tyskland med henblik på at bruges i den tyske avl, og fik FCI-resultatet A2, som jo er endnu bedre end B1. Dansk Kennel Klub godkender dog ikke sidstnævnte resultat, da hunden ikke er bosat i Tyskland, men i Holland. "Vores" hanhund fra Holland figurerer således på hvalpelister og på afkoms stamtavler i Danmark med en HD-status = B, selv om han reelt er en B1. Havde han været dansk, oplyser Dansk Kennel Klub, så havde han ikke fået lavet sit B1 om til B (??)
PennHIP:
PennHIP er en røntgenundersøgelse, der afslører, om hunden har løse hofteled. For få år siden var der kun 3 certificerede dyrelæger i Danmark, som var i stand til at foretage en PennHIP røntgenundersøgelse. I dag er der ca. 60.
Fordelene ved PennHIP røntgenundersøgelsen er, at den kan laves allerede når hvalpen er 4 måneder gammel. Det er en objektiv vurderingsmetode, og det man måler, har høj grad af arvelighed. Det er en mere sikker vurdering af, om hunden udvikler hofteledsdysplasi, eller om den har "skjult" hofteledsdysplasi, som kan gå i arv til dens afkom.
Klik her for at læse mere om PennHIP (Kilde: Netdyredoktor.dk).
Her ses til venstre et normalt bækken og til højre et bækken med hofteledsdysplasi. (Kilde: Netdyredokter.dk)