Ridgebacken Zuri
Copyright © 2011 Hazinas - 1.udgave
Indholdet må ikke gengives uden Hazinas skriftlige tilladelse.
Tilbage
Kapitel 5
Brutus den store
En dag, da Pelle var ovre på nabogården og lege og mor sad og ammede lille Lise, sagde mor til far: "Jeg synes jeg er lidt træt i dag. Jeg tror jeg vil ta' mig en lur når vi er færdige her." "OK!", svarede far. "Så går jeg en lang tur med Zuri."
Det var en søndag - en lidt trist søndag. Det regnede ikke, men det var overskyet og lidt mørkt. Far og Zuri gik afsted op til skoven og fulgte skovstien gennem skoven og ud mellem nogle marker, hvor der gik nogle kør og græssede. Zuri kikkede på dem. De var ret store, men de så ganske fredelige ud. De mødte ikke ret mange mennesker eller hunde på deres vej. En enkelt lille gravhund var ude og gå med sin mor. Den var gammel og gad ikke rigtig hilse på Zuri. Og så var der en stor sort hund, som boede på deres vej. "Hej!", sagde den til Zuri, mens den lugtede til Zuris ører.
Selv om Zuri elskede at møde andre hunde, når hun var ude at gå tur, så gjorde det ikke noget, at der ikke var så mange den dag. Far var nemlig så sjov at gå tur med. Han kastede pinde som Zuri skulle løbe ud og finde eller også gemte han sig bag et træ, når Zuri ikke kikkede, og så råbte han: "Huhuuuuu!" Zuri fandt ham altid meget hurtigt, for hun kunne lugte hvor han stod henne.
De gik og gik, og det var dejligt at få en masse frisk luft, syntes Zuri. Pludselig fandt far en rigtig god, stor pind, som han kastede rigtig langt væk. Stien gik op mod en bakketop og Zuri spurtede derop efter pinden. Men pludselig stoppede hun meget brat. For der lige ved siden af hende på den anden side af en indhegnet fold stod der en meget stor ko. Den var så stor, at Zuri blev ganske paf. Tyren prustede gennem sin enorme næse og så brummede den med dyb, dyb stemme: "Jeg er tyren Brutus, og det er min fold. Den der vover sig herind er meget, meget dumdristig." Zuri kikkede med store forskrækkede øjne på ham og listede så væk med halen mellem benene. Men pludselig fik Zuri øje på den store, dejlige pind som far havde kastet. Den lå 3 meter inde i Brutus' fold."Tør jeg?", tænkte Zuri. "Den ligger lige der, og Brutus står længere væk og kikker ikke på mig." Zuri tog en hurtig beslutning. Nu skulle det være. Hun løb ind under hegnet og den elektriske ledning hen mod pinden. Men det skulle hun vist ikke have gjort. For tyren vendte om på en tiendedels sekund og løb efter Zuri. Zuri blev meget bange og hylede og satte i spring væk fra tyren og hen mod folden ved siden af, hvor der gik 6 malkekør og græssede fredligt. Zuri kunne mærke tyrens åndedræt og hun nåede lige med nød og næppe at smutte ind under hegnet ind til malkekørne, som blev enomt forskrækkede og begyndte også at løbe.
Far var nået op på bakketoppen og det syn han så var yderst mærkvædigt, for der så han sin lille Zuri på en stor fold jagte 6 kæmpe store malkekør. "Det var som pokker!", udbrød far. Han løb hen forbi folden med tyren og videre ned ved siden af folden med kørne mens hans råbte på Zuri flere gange. Zuri hørte pludselig far kalde og ændrede retning hen mod far. Da hun kom hen til ham, satte han sig ned på hug og tog fat om hende og sagde blidt: "Jamen lille Zuri, hvad går der dog af dig". I det samme så han tyren prustende i folden ved siden af mens den skrabede sin ene fod ned i græsset. Far mærkede hvordan Zuri rystede over hele kroppen. "Gad vide ..., tænkte far. "Er det Zuri der jagtede køerne eller tyren der jagtede Zuri?" Far havde sin anelse, men han fandt aldrig rigtig ud af hvad der var sket. Zuri ønskede hun kunne fortælle far det. Far tog Zuri i snor og så gik de videre i stilhed nogle minutter. Zuri holdt op med at ryste og blev mere og mere rolig. Sikke en oplevelse. Hun kunne ikke fortælle far det, men hun kunne i hvert fald fortælle sin bedste ven Kingo om mødet med den stor tyr Brutus.
"Neeeej, er det rigtig?", sagde Kingo. "Blev alle 6 køer bange for dig?. Det må jeg nok sige Zuri, du er en sej én." "Ja", sagde Zuri, men jeg var godt nok bange for Brutus." "Det kan jeg godt forstå", svarede Kingo. Var den lige så stor som vores vildsvin Vilde Valde. "Nej", sagde Zuri, det var jo en tyr. En slags enorm kæmpe ko med store horn og en ring i næsen. Den var dobbelt så stor som jeres ko, Mathilde." Så kan jeg godt forstå du blev bange, sagde Kingo. Og så skubbede han den ene af sine to halve gumleben over til Zuri, og så lå de og gumlede mens de begge tænkte på Brutus.
Zuri kom ofte hen forbi tyren på de lange gåture med far, men hun gik ALDRIG ind i hans fold igen.
Zuris 2 års fødselsdag
Nogen tid efter episoden med tyren var det Zuri's 2-års fødselsdag. Hendes 1-års fødselsdag havde de fejret lige inden Pelles fastelavnsfest. Zuri havde fået en hamburger med 1 lys i, som Pelle pustede ud og mor fjernede, inden Zuri fik burgeren. De havde sunget fødselsdagssang og så havde hun fået et stort gumleben.
Men i år blev det fejret helt anerledes. Efter de var flyttet på landet, havde far fundet et godt hundetræningssted, og der havde Far og Zuri så gået hele efteråret. Så havde der været pause over julen og nytår, og i januar startede de igen. Der var 10 hunde på Zuris hold. Og den søndag Zuri fyldte 2 år, havde far taget kaffe og té med samt en stor fødselsdagskringle - og griseører til alle hundene. Og så havde de rigtig hygget sig alle sammen.
Om aftenen havde de fået pandekage-lagkage med 2 lys i, som Pelle havde fået lov til at puste ud. Zuri kunne jo ikke rigtig puste, vel! Og bagefter fik hun et kæmpe gumleben - ét af de gode! Det havde være en rigtig dejlig fødselsdag.
Hej vi ses snart igen!