Opdateret 8. marts 2024

Hazinas M&M kuld sommer 2024

Af Lena

M&M står for Milla & Malonyo - det har altså ikke noget med små chokolader at gøre. Men vi udtaler det på samme måde: "em-and-em". Vi synes både små hvalpe og små chokolader er superlækre .

Milla er kommet i løbetid lidt før forventet, så hvalpene vil blive født i slutningen af maj .

Kuldet vil blive født og opfostret lige udenfor Kalundborg by.

Hvis du er interesseret i at høre mere, eller aftale et uforpligtende besøg, eller måske har du lyst til at gå med på en tur og møde nogle hunde fra Hazinas, så ring eller send en sms til Lena på 30 23 14 50, eller send en e-mail.

 

 

Lidt om forældrene til det kommende kuld

MILLA:

Milla blev født den 25. september 2020. Hun har et dejligt temperament, og er supervenlig, velbalanceret, kærlig og glad. Hun møder både andre hunde og mennesker med glæde, og har sådan en dejlig indstilling til livet - altid positiv overfor alt nyt. Hun har fuldført Dansk Kennel Klubs Unghundementalbeskrivelse (UHM) med flot resultat - hun er 100% skudfast, nysgerrig, og afreagerer superhurtigt på alle overraskelser. Og jeg må da også indrømme, at hun er utrolig stabil. Hun sover gennem nytårsbrag, tordenbrag og jagtsæsonen i vores nærområde. Og bliver hun overrasket af noget i hendes nærhed, fx en høj raslen inde i et buskads, eller et tabt grydelåg på fliserne, er hun lynhurtig henne for at undersøge hvad det er.

Milla er en fantastisk nem hunde. Og det bliver jeg så lige nødt til at uddybe:

  • Hun kan være alene hjemme i hele huset en hel arbejdsdag - uden at røre så meget som et støvfnug. Udendørs er hun aktiv, og elsker at lege med sin BFF, en Golden Retriever, Shannie, på samme alder. De leger bare rigtig godt sammen.

  • Hun kan køre i bil i timevis uden problemer - hun lægger sig hurtigt ned og sover, indtil vi når frem. Hvad enten det er et smut til indkøbscentret, eller en tur til udstilling i Tyskland - selvfølgelig med tisse- og vandpauser på de længere ture. At sejle med færge, bo på hotel og køre i elevator har hun heller ingen problemer med. Hun elsker at komme med og opleve nyt.

  • Hun er den mest lærenemme hund jeg nogensinde har haft. Hun lærte "på plads" og "bliv" i løbet af få minutter, og "gi' pote" tog kun 10 sekunder. Og så har hun en fantastisk spornæse. Hun er faktisk ret "kedelig" at lege søg-godbid med ude i haven, for hun får lynhurtigt færten af det gemte, selv om jeg gør mig rigtig meget umage med at gemme et svært sted, og tage hensyn til vindretningen.

Mange udstillere kender Milla som en glad, haleviftende, aktiv pige. Men kun få ved, at derhjemme er Milla en sofakartoffel. Hun kan ligge i flere timer og snorkboble i sofaen med hovedet i mit eller min søns skød, når vi ser tv. Eller ligge i solen udenfor og halvsove til naturens lyde.

Milla kommer altid, når jeg kalder på hende (jeg bruger hundefløjte). Jeg meldte mig til et online kursus hos Nordhund.dk: "Indkald Intensiv". Og det er den bedste investering. Det funker bare!

Efter Milla blev rigtig voksen, blev hendes vagtinstinkt det også. Hun giver lyd fra sig, når "mistænkelige" går forbi ude på vejen, eller der kommer en uventet eller ukendt lyd. Og lukker jeg hende ud, så løber hun en omgang rundt om huset langs hæk og hegn, for at se om alt er som det skal være. Er naboerne i deres haver, så skal hun lige hen og hilse på dem. Alle der møder Milla falder for hendes charme og søde væsen.

Milla er ikke den, der står først op om morgenen. Nej, hellere putte under mors dyne, mens mor ordner morgenmaden. Men når hun hører, at jeg åbner skabslågen til hundemaden, så er hun der på et split sekund :) Milla Madglad, jo vist, men hun opfører sig ordentlig og stjæler ikke mad fra bordet. Og hold da op, hvor er det dejlig nemt at træne en hund, der vil stå på hovedet for en godbid :)

Besøg Milla's egen webside

 

 

MALONYO:

Malonyo er født den 15. december 2015. En ældre herre, ja, men det er ikke noget nyt hos Hazinas. Vi har før brugt ældre hanner i vores opdræt. Og man må jo sige, at en ældre hanhund har vist gennem en del år, hvordan hans temperament, adfærd og sundhed er, og hvor hans aktivitetsniveau ligger m.m. Så der vil ikke komme nogle overraskelser.

Jeg oplever Malonyo som en rigtig gentleman overfor tæverne. Han virker tilpas reserveret overfor fremmede, og er en rolig og fornuftig dreng, som er velbalanceret og hviler godt i sig selv. Jeg er vild med denne søde dreng. Og jeg synes han er sådan et godt match til Milla.

Malonyo's ejer, Jana, fortæller om ham:

* * * * * * * * *

"Malonyo er fra det eneste kuld af min ældre han Barongo (MCH Hazinas 6th Funanyo Barongo By U), som fylder 12 år til april. Malonyo har været et blikfang lige fra hvalp af og sammen har vi haft utrolig succes på udstillinger med mere end 50 Bedst i Racen-sejre og flere gruppesejre og placeringer. Udover sin fremragende udstillingskarriere er han med succes blevet trænet i spor, og det vigtigste er, at han er - sammen med sin far - min loyale følgesvend gennem hverdagen. De følger begge med mig til kontoret og nyder virkelig deres dovne dage med masser af sund kontorsøvn.

For så vidt angår Malonyos karakter, er han ikke en igangsætter og han minder mig meget om hans farfar, min første Ridgeback, "MCH Glenaffric Ulanyo of Zuritamu", hvis temperament var enestående. Malonyo nærmer sig nye ting nysgerrigt og forsigtigt, men er med på alt, hvad jeg laver, også sjov og ballade. Han er altid venlig og morsom, og selv når han møder hunde af samme køn er han fuldstændig afslappet. Ved udstillinger kan han gå i ringen med helt løs line. Han er meget føjelig og hans jagtinstinkt er let at kontrollere. På cyklen løber han pålideligt ved siden af mig uden snor, og på vores ture er han også sjældent i snor. Han er meget kærlig og lederorienteret og elsker at blive nusset og pusset - om muligt hele dagen lang.

Kort sagt: livet med ham er dejligt nemt, og jeg kunne ikke tænke mig en bedre hund."

* * * * * * * * *

Mød Malonyo, hans far Barongo og farfar Ulanyo

 

 

Hvalpenes stamtavle

Klik på stamtavlen for større gengivelse.

Se stamtavle her, med 5 generationer, fotos af de 3 første

 

 

Mine forventninger til det M&M kuldet

Jeg mødte Malonyo første gang på Verdensudstillingen i Leipzig i 2017. Og herefter har jeg mødt ham to gange på klubudstillinger i Tyskland. Han har et fantastisk godt temperament, er rolig, kærlig og velbalanceret, og hviler rigtig godt i sig selv. Hans røntgenbilleder og dna-test fås ikke bedre, og så synes jeg han matcher Milla rigtig godt. Han er en smuk fyr, der kan byde ind med utrolig meget godt.

Med både Milla's og Malonyo's dejlige adfærd tænker jeg der kommer nogle hvalpe der er godt rustede til at komme ud i den store verden - nogle stabile og rigtig gode familiehunde. Vi er mange, der krydser fingre for, at Milla bliver drægtig, og at vi får en masse små M&M's løbende rundt i hvalpegården til sommer.

Både Milla og Malonyo er super gode familiehunde. De er glade, kærlige og aktive, men også rolige. De er begge skudfaste, træningsvillige og har formidable spornæser. Hvis man vil gå spor med sin hvalp, kunne der være et rigtig godt grundlag her. Jeg forventer også der er et godt grundlag for Lydighed, Rally og Nose Work. Milla viser stor potentiale for disse discipliner. Udstillingspotentiale er der også masser af, for der ligger virkelig mange flotte Champions og Multichampions i de kommende hvalpes stamtavle.

På basis af Milla's og Malonyo's gentest, forventer jeg nogle sunde og raske hvalpe med farven rød hvede, og med sort maske. Der forventes ikke nogen hvalpe af brunnæse varianten i denne kombination.

De er begge testet fri for de sygdomme vi DNA-tester for i vores race, og de er også røntgenfotograferet fri for dysplasi i hofteled, albueled og skuldre.

 

 

VI KAN SKRIVE JER OP TIL EN HVALP MIDLERTIDIGT, MEN FØRST ENDELIGT NÅR VI HAR MØDTES OG AFSTEMT FORVENTNINGER.


VIGTIG VIDEN:
Kennel Hazinas står parat på sidelinjen hele din hunds liv, og giver dig råd, vejledning og hjælp. Vi er ikke længere væk end en telefonopringning eller sms.


 

Baby Malonyo:

Baby Milla:

Klik på logoet foroven for at gå til start

Kontakt

Lena: Mobil 30 23 14 50, e-mail

Lille fotogalleri

 

MALONYO

Voksen Malonyo

Fotos: Karin van Klaveren

Mød Malonyo, hans far Barongo, og farfar Ulanyo på deres hjemmeside.

 

MILLA:

Voksen Milla:

Læs mere om Milla og se flere fotos på hendes egen webside

Kennel Hazinas - Opdræt med omtanke!

Copyright 2024 Kennel Hazinas. All rights reserved.